Om os

Rolig familien

Vores historie

Vi er en lille familie på 4, som i 2019, solgte vores hus i et bofællesskab nær Roskilde, og begav os ud på en længere rejse i Europa.

På vej sydpå, faldt vi over det lille paradis på Lolland, som idag er vores hjem og som vi deler med alle dem der har lyst i form af ROLIG.

Drømmen om det daglige liv i det grønne, sprudlende køkkenhave og ro på manifesteres her i vores dejlige skov-have.

Vi kom herned uden nogen som helst have-erfaring, og har skridt for skridt arbejdet os op ad den rimelig stejle læringskurve der følger med det at overtage et landsted fra 1766.

Holdet bag

Ellie Bruun

FLOWENDE YOGI & KOK

Har de seneste 6 år været selvstændig indenfor Yoga, meditation, før-og efterfødsels-forløb, Sang, Massage og Dans. Hun har en baggrund som Musicalperformer, og holder nogle helt særlige åbne og kærlige rum i hendes undervisning. Ellie hjemmepasser lillesøster Vigga, som starter skole sommeren 2022.

Jacob Overgaard

BONDERØVS ROOKIE & BOLLEBAGER

Arbejder til daglig som content creator på TV2 Øst. Han har mange års erfaring som Bokseinstruktør og underviser i CrossFit/funktionel træning, og har en særlig evne til at få folk til at give alt hvad de har i sig under træningen. Han bager desuden fantastisk luftigt surdejsbagværk og elsker god kaffe.

KONTAKT OS

Send os en mail

Vi har pt. ikke noget bookingsystem. Det har vi ikke, fordi vi først og fremmest rigtig godt kan lide at skrive med jer der ønsker at booke. Så tøv ikke med at udfylde kontaktformularen! VI elsker at få virtuelt post og bestræber os på at svare inden for 24 timer.

Kom på besøg

Adressen er Pilehavevej 4, 4990 sakskøbing, men faktisk ligger vi i en lille på ved navn Hjelm lige efter tunnellen fra Falster. Rolig ligger som en forlængelse af vores hjem - en landejendom fra 1766 - og folder sig ud på vores 16.500 m2 grund, hvorfra man kan skimte sundet og nyde solopgangen og den klare nattehimmel.

Jacob og Ellie har skabt rammerne om et fantastisk åndehul for både børn og voksne. Med smil og varme byder de velkommen og skaber god stemning mellem gæsterne.
Frederikke Balstrup